Held i uheld

Så blev det dagen hvor vores køkken skulle sættes op – en længe ventet dag, da det ligesom rigtig begynder at ligne et hus, når der kommer et køkken ind. Vi (Caroline) har selv designet køkkenet og derfor er det jo endnu mere spændende når man kommer til at se det i levende live. Men også her blev vi lidt udfordret, for der var nemlig blevet målt lidt forkert på den væg, hvor vi skulle have højskabe, og lige pludselig stod vi til at skulle have en tilpasning på næsten 30cm. Der blev snakket frem og tilbage med køkkenfirmaet og vi fik heldigvis løst det, så vi fik rykket skabene og istedet fik lidt mere plads i hjørnet. Og her var vi rigtig heldige, at bordpladen var blevet forsinket for så kunne vi nemlig få den tilpasset det større hjørne – helt sikkert en rigtig fed løsning!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *